Profil

Jeg har en baggrund som keramiker og billedkunstner. Keramikken har jeg stort set sluppet med tiden. Til gengæld har jeg valgt at koncentrere mig om grafik og akvarel.
 
Jeg er født 1948 i Roskilde. Flyttede til Svaneke på Bornholm i 1955. Efter endt uddannelse i København vendte jeg tilbage til øen.
 
Uddannelse:
1968 -1971 Elev på Kunsthåndværkerskolen i København
1974 -1976 Elev hos Heather Spears
1991 - Billedskolen på Jagtvej, København
2000 - 2001 Billedpædagogisk efteruddannelse, Peter Sabroe seminariet i Århus
2001 - 2017 Løbende videregående kurser, specielt indenfor akvarel
 
En stor del af mine motiver er hentet fra naturen og dyreverdenen. Blandt de tilbagevendende favoritmotiver hører edderfugle, tudser, frøer og småinsekter. Jeg opholder mig ofte ude i naturen: betragter, registrerer, skitserer, tegner, maler og fotograferer. Dermed samler jeg et meget stort referencemateriale, som jeg forfiner og forenkler.

Medlem af
Udstillingsgruppen "Earthbound"
 
Se et udvalg af mine billeder i Galleriet